OBS: Næste uddannelseshold forventes opstartet primo 2027. Ansøgningsfrist 1. oktober 2026 (For uddybende læs uddannelsesbeskrivelse HER).
University College London, Psychoanalysis Unit Event:
“Thinking Under Fire”, Bion for Today Conference, August 2026.
To af AIP bestyrelsens medlemmer deltog i international psykoanalytisk konference, som juni 2026 afholdtes i hjertet af London. Hele konferencen centrerede sig om Wilfred Bions mangeårige og omfattende arbejder, sat i perspektiv også af hans person og af hans tid (1897-1979), herunder deltagelse i 1. verdenskrig.
Som repræsentant for The British Psychoanalytical Society and University College London, præsenterede og guidede Liz Allison gennem hele konferencen. Der var adskillige præsentationer, hvoraf de væsentligste keynote-speakers kort skal nævnes her:
Nicola Abel-Hirsch (British Psychoanalytical Association) præsenterede sit arbejde med Bion’s Cogitations, som udgør hans svært tilgængelige private noter. Hun udpegede en rød tråd gennem disse, nemlig optagetheden af forskellen mellem ’at besidde’ og ’at være i relation til’. Endvidere kunne hun krystallisere 7 afgrænsede issues, herunder bla. fordele og ricisi ved at sætte ”memory and desire” til side i det terapeutiske arbejde, matematikkens betydning som redskab til at identificere underliggende mønstre i observerede data og nødvendigheden af at opdage inkohærens i vores forståelsesmodeller
Giuseppe Civitarese (Italian Psychoanalytic Society, American Pcychoanalytic Association and Internatinal Psychoanalytic Association) fokuserede på temaerne evolution og turbulens som en ny måde at nærme sig begreberne O og det uendelige på. Hans pointe er, at evolution ikke kan finde sted uden den turbulens, der opstår i mødet med forskellighed, når to mennesker mødes. Analytikerens opgave kan således ikke være at reducere turbulensen, hvis den netop er betingelsen for psykisk vækst, opgaven er at udholde den længe nok til, at noget kan blive tænkeligt.
Jani Santamaria Linares (Psychoanalysis Mexico Association) rettede vores opmærksomhed mod temaerne håb og levendehed i Bions forfatterskab. Dette til trods for Bions egne traumatiske oplevelser under 1. verdenskrig. Hun fremhævede også den turbulens, som håbet i sig selv kan skabe og som får Bion til at opfordre analytikeren til at være opmærksom på den rædsel, som håbet om, at noget kan forandre sig kan vække, netop fordi det risikerer ikke at blive opfyldt. Hun arbejder med begrebet, levende transformationer, som forbinder håb og levendehed med de øjeblikke, hvor der sker en frigørelse fra det konkrete, fra ”memory and desire”.
David Taylor (British Psychoanalytical Society) afsluttede konferencen med sin præsentation: Intuitions as Evidence. Her retter han opmærksomheden mod en særlig vanskelig dimension i vores forholden til virkeligheden, nemlig vores dyriske natur, der gør os usædvanligt afhængige af andre i de tidlige leveår og samtidig sårbare overfor aldringens processer senere i livet. Med udgangspunkt i Freuds udsagn om ”krops-jeget” og Bions sene artikel ”Evidence” understregede han betydningen af at sammenholde empirisk viden om relationerne mellem hjerne og sind med den måde, disse relationer opleves subjektivt. Han understregede videre, at det at tænke sind og krop sammen, fortsat er en opgave, som mangler et tilstrækkeligt begrebsligt og følelsesmæssig rum.
Rudi Vermote (Belgian Psychoanalytical Society): Det mest spændende indlæg (syntes vi) kom fra Rudi Vermote, som stillede sig undersøgende til Bion’s teori om tænkning og ”model of the mind”, – ikke ud fra et bevidstheds-ubevidstheds perspektiv, men ud fra et ”infinite-finite” perspektiv, altså perspektivet af det uendelige og endelige i vores forståelse og beskrivelse af virkeligheden. Vermire henviser til Bions kritik ift. vores forståelsesmodeller, herunder de psykoanalytiske, der kommer til kort over for den virkelighed, de søger at beskrive i og med de sproglige begrebers for begrænsede ramme ift. de fænomener, de søger at indkredse. På baggrund af Bions teori, introducerede Vermote en zonemodel for psykisk funktion, som illustrerede forholdet mellem det endelige og det uendelige, – mellem model og virkelighed. Den gav samtidig et begrebsligt grundlag for at forstå de øjeblikke, hvor associationer synes at opstå ud af det blå.
Vi er tilbage med ny inspiration og håb om, at Vermote vil tage imod en invitation til at præsentere sit arbejde i AIP-regie.
Hanne & Rikke